{"id":1986,"date":"2016-06-27T04:53:09","date_gmt":"2016-06-27T04:53:09","guid":{"rendered":"http:\/\/crawfordhouse.dk\/?p=1986&#038;lang=da"},"modified":"2016-08-21T00:02:44","modified_gmt":"2016-08-21T00:02:44","slug":"fabulerende-figurationer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/fabulerende-figurationer\/","title":{"rendered":"Fabulerende Figurationer"},"content":{"rendered":"<p><em>Tom J\u00f8rgensen, kunstanmelder p\u00e5 Jyllands Posten, redakt\u00f8r af Kunstavisen, 2014<\/em><\/p>\n<p>Selvom Helle Crawford i sine skulpturer ofte refererer til klassiske myter, vil det v\u00e6re forkert at kalde hende for en klassisk billedhugger. I hvert fald, hvis vi med ordet klassisk forbinder en nyklassicistisk kunstner som Bertel Thorvaldsen.<\/p>\n<p>Man kunne med st\u00f8rre ret kalde Helle Crawford for en anti-klassisk kunstner. Hendes skulpturer er ekspressive, dynamiske, sensuelle og humoristiske. De er fulde af fart, fantasi og fabulerende\u00a0 fort\u00e6llinger.<\/p>\n<p>Tonen kan v\u00e6re alvorlig og eksistentiel som i \u201dDen l\u00e5ste d\u00f8r\u201d fra 2014. Situationen er konkret. En lille pige er sunket sammen i fortvivlelse over, at hun ikke kan komme ud gennem d\u00f8ren. I baggrunden ser man en brunstig buk. Helle Crawford beretter selv, at hun havde den grusomme \u201dT\u00f8nder-sag\u201d i baghovedet. Her blev en lille pige l\u00e5st inde og misbrugt af sin far.<br \/>\nMan kan dog ogs\u00e5 komme med en mere symbolsk tolkning og se situationen som et udtryk for en generel afmagt. For et barns m\u00f8de med en uforst\u00e5elig og fjendtlig omverden. Her kan stemningen minde om den, man finder hos de ekspressive og symbolsk arbejdende billedhuggere i ti\u00e5rene omkring 1900. Kunstnere som Stephan Sinding, Rudolf Tegner, Carl J. Bonnesen, Camille Claudel, Niels Hansen Jacobsen og mesteren selv, Rodin.<\/p>\n<p>Det er i det hele taget i denne periode og i disse kunstnere, at Helle Crawfords n\u00e6rmeste forbilleder ligger. Dog opdateret, s\u00e5 v\u00e6rkerne f\u00f8les helt moderne og tidssvarende.<\/p>\n<p>At Helle Crawford i sine skulpturer ofte ligger langt fra realismen, kan man se af to figurer, ligeledes fra 2014. Med \u201dEnchanted Forrest\u201d bev\u00e6ger vi os ind i fablernes og eventyrets verden. De utroligt dynamiske figurer er n\u00e6rmest \u00e9n hvirvlende bev\u00e6gelse. En verden, der som i \u201dEn sk\u00e6rsommernatsdr\u00f8m\u201d, ligger helt uden for hverdagens genkendelighed. Et fantasiens og magiens rige. Det samme kan siges om \u201dHand Kiss\u201d. De symbolske elementer understreges af personen, der kysser den unge piges h\u00e5nd. Den galante bejler er nemlig ingen anden end d\u00f8den selv.<\/p>\n<p>En mindre skr\u00e6mmende bejler finder man i to v\u00e6rker fra 2013. \u201dKys mig\u201d og \u201dFr\u00e6k fr\u00f8\u201d viser pigen og fr\u00f8en fra eventyrets verden. Om resultatet af kysset vil blive en smuk prins, m\u00e5 v\u00e6re helt op til en selv. At pigen ser overrasket ud over de paddeagtige tiln\u00e6rmelser, kan dog ikke skjule det faktum, at hun er ung og smuk og n\u00f8gen og m\u00e5ske ikke helt utiln\u00e6rmelig. I hvert fald er kvinderne i Helle Crawfords motivverden bestemt ikke sarte og uskyldige jomfruer. De er sig selv og deres sensualitet endog meget bevidst. Noget, man til fulde kan se i \u201dElskov i Toldbodgade\u201d fra 2012, i \u201dLystfiskerhistorier\u201d, i \u201dKysset\u201d, i \u201dPige\u201d og i den sk\u00f8nne \u201dBanana Dreams\u201d, alle fra 2013. Sidstn\u00e6vnte er med sin humor og utvetydige anerkendelse af kvinders seksuelle selvv\u00e6rd og behov typisk for Helle Crawfords skulpturer.<\/p>\n<p>Man kan heller ikke komme uden om dyrefigurerne, n\u00e5r man skal lave en gennemgang af kunstnerens virke. St\u00e6rke potente tyre, vidunderligt livfulde heste, kraftfulde ravne og k\u00e6lne svaner (\u201dLeda og Svanen\u201d fra 2014) kendetegner Helle Crawford som skulpt\u00f8r. Sammen med det ekspressive udtryk med tydelige spor af fingernes arbejde, den ofte voldsomme dynamik i kompositionen, sensualiteten og det fabulerende indhold i skulpturerne generelt er det arbejder som disse, der viser Helle Crawford som den p\u00e5 \u00e9n gang traditionsbevidste og helt igennem originale kunstner, hun er.<\/p>\n<h3><\/h3>\n<h3><a href=\"http:\/\/goticovisionaria.blogspot.dk\/\">Gotico-Visionaria<\/a><\/h3>\n<div id=\"stcpDiv\">\n<div id=\"header-wrapper\">\n<div id=\"main\" class=\"main section\">\n<div id=\"Header1\" class=\"widget Header\">\n<div id=\"header-inner\">\n<div class=\"titlewrapper\"><\/div>\n<div class=\"descriptionwrapper\">\n<p class=\"description\">Un mondo visionario, un sentimento visionario, una realt\u00e0 visionaria. L\u2019onirico come strumento per descrivere il quotidiano e percepire l\u2019impercettibile, anime capaci di far vibrare le corde esistenziali.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<div id=\"Blog1\" class=\"widget Blog\">\n<div class=\"blog-posts hfeed\">\n<p class=\"date-header\">luned\u00ec 23 febbraio 2015<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tom J\u00f8rgensen, kunstanmelder p\u00e5 Jyllands Posten, redakt\u00f8r af Kunstavisen, 2014 Selvom Helle Crawford i sine skulpturer ofte refererer til klassiske myter, vil det v\u00e6re forkert at kalde hende for en klassisk billedhugger. I hvert fald, hvis vi med ordet klassisk forbinder en nyklassicistisk kunstner som Bertel Thorvaldsen. Man kunne med st\u00f8rre ret kalde Helle Crawford&hellip;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1986","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-presse","entry","no-media"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1986","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1986"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1986\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1986"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1986"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/crawfordhouse.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1986"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}