CrawfordHouse – Bronze skulptur

Nu gik det lige så godt. Efter Murens fald håbede vi alle på en bedre, mere åben og mere demokratisk verden. Og hvad fik vi?: Trump, Orban, Putin, Kaczynski, Xi Jingping for slet ikke at tale om global opvarmning, finanskrise, pædofile katolske præster, Brexit, corona og meget, meget mere.

Helle Rask Crawford er fra samme generation som undertegnede, og at begivenhederne i de seneste 10-12 år har sat sine spor, kan man se på hendes skulpturer. Det er ikke, fordi de ikke stadig er her, eller at hun ikke længere bryder sig om dem: alle de fine humoristiske, underfundige, fabulerende og erotiske figurer af moderne selvstændige kvinder, eventyrfigurer, stejlende heste, fjollede frøer og elskende par. Der er bare kommet noget mere til. Noget alvorligere, noget mere bidsk.

For nu at starte med det orangefarvede væsen af en amerikansk præsident, Donald Trump. I året for idiotens indsættelse lavede Helle Rask Crawford skulpturen ”Trump World Golf Tour”. Titlen er genial i sin dobbelttydelighed. Vi ser golfspilleren Trump svinge køllen, javel, men Golf kan også henvise til Den Persiske Golf og USA’s udenrigspolitik. I 2017 havde han endnu ikke fyret alle dem, der sagde ham imod og besad en faktuel viden, men i Helle Rask Crawfords optik er vi godt på vej. Golfkuglen kan jo også stå for vores runde planet.

Året efter kommer skulpturen ”Europa!”. Den fønikiske kongedatter Europa står på ryggen af Zeus-tyren og spejder mod det kontinent, hun skal lægge navn til. Og mon ikke også, hun spejder mod hele den uvisse skæbne, Europa er på vej mod med Brexit og medlemslande, som ikke er blege for at tilsidesætte den magtens tredeling, der er fundamentet for demokrati?

Helt aktuel er også “At the Lennon Wall in Hong Kong”. The Lennon Wall kender man fra 1980´ernes Prag, som et sted, hvor folk kunne skrive spontane graffitimeddelelser. Her endte det godt, kommunisternes styre faldt, men det er mere end tvivlsomt, om det samme vil ske i Hong Kong. De farvestrålende emaljemosaikker, som ses på betonvæggen, er nok Helle Rask Crawfords forsøg på trods alt at fastholde håbet og optimismen.

Med den splinternye skulptur ”Corona” dykker hun lige ned i nuet. Vi ser et kranie bedækket med kroner – den klump af vira, der har givet epidemien navn og som næsten for godt ligner….netop en kongekrone. Skulpturen er samtidig et moderne memento mori-værk. Som dens forgængere i barokkens altertavler en advarsel om, at vi alle skal dø en dag, og at intet kan regnes for sikkert.

Også i de skulpturer med referencer til myter, sagn og ikoniske romaner fornemmer man en alvorligere tone. ”Metamorphosis. Hommage à Kafka. Sisterly Love” er en henvisning til Franz Kafkas novelle ”Forvandlingen” fra 1915, hvor hovedpersonen, Gregor Samsa, vågner en morgen og opdager, at han er blevet forvandlet til et insekt. Her er det nu ikke Samsa, vi ser, men en lille pige. Vil Helle Rask Crawford fortælle os, at huninsekter ofte fortærer deres mage og dermed give skulpturen en feministisk pointe? Eller vil hun tværtimod vise mødet mellem barnlige uskyld og voksenlivets afgrund af farer? Ja, det må man selv finde ud af? En af de gode ting ved Helle Rask Crawfords skulpturer er netop, at de rummer mange lag og fortolkningsmuligheder.

Også ”100 års ensomhed” er en tolkning af et litterært mesterværk: Gabriel Garcia Márquez´ roman fra 1967 med samme titel. Det sidste, der sker i denne uafrystelige bog, er, at Amaranta Úrsulas (den sidste overlevende af slægten) barn bortføres og fortæres af myrer. Grumt, uhyggeligt og fantastisk godt lavet af Helle Rask Crawford.

Grum og uhyggelig er også hendes skulptur fra 2017, ”I krigens skygge”, der kommer til at stå i Varde. Tagende som udgangspunkt den tysk-amerikanske filosof og samfundskommentator Hannah Arendts (1906-1975) forfatterskab tager hun livtag med den betændte byld, der hedder Auschwitz og Holocaust. Men den rystende skulptur af en mor og hendes to børn på vej til KZ-lejren er mere end en tolkning af et bestemt historisk scenarie. Den er et monument over ondskab til alle tider, men også over den trods, det mod og den modstand, vi mennesker kan opbyde i selv de mest forfærdelige tider.

Det er barske skulpturer, vi møder. Meget passende for en barsk og grum verden. De står stærkt og monumentalt i Helle Rask Crawfords virke som skulptør supplerende den mere fabulerende og humoristiske side af hendes virke, der er lige så vægtig.

For mig er der ingen tvivl. Helle Rask Crawford er én af vores allerbedste, mest fantasifulde og mest vedkommende skulptører i dagens Danmark.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen