Magasinet Kunst, februar2017

Kunstnersammenslutningerne K2 Københavnske Kunstnere og [KUN:ST] International i Helligåndshuset på Strøget

Interessant ´klingekrydsning´ mellem en dansk og en tysk sammenslutning af kunstnere i Helligåndshuset på Strøget i København på udstillingen ´Dialoger´.

Af: Peter Madsen. 02.02.2017

Der var fernisering i Helligåndshuset på Strøget onsdag den 1. februar 2017, hvor to sammenslutninger havde bragt deres værker til København i forlængelse af en udstilling med samme aktører i Tyskland.

´K2 Københavnske Kunstnere´ og ´[KUN:ST] International´ fra Stuttgart, i alt 36 kunstnere, er hvad man kan kalde ´blandede bolsjer´ hvad kunstgenrer angår. Der er realisme og naturalisme side om side med surreel og abstrakt fabulerende kunst, skulpturer af yderst forskellig art i en farve- og formrig dialog. Udstillingen hedder da også ´Dialoger´. En hurtig rundgang i salen giver beskueren denne følelse eller oplevelse, og den er god at have i bagagen inden værkerne nærstuderes.

Gennemgående er der tale om en nydelig, luftig og god udstilling trods nogle få svagere punkter.

Helle Crawford. Foto: Peter Madsen

Af de udstillende kunstnere står skulptøren Helle Crawford stærkt med nogle skønne, nærmest krøllede, ´fede´ bronzer. Den ujævne patinerede overflade skaber liv i figurerne, idet lyset kan bearbejde den ved forskellige indfald på fladen, så man aldrig vil stå over for dødt materiale.

Hendes store skulptur ´Europa´ er et godt eksempel at sætte på bordet her, idet dens robuste fremtoning understøttes af den smukt bearbejdede overflade i dyb-gyldenbrunt og grønt. Det handler om Zeus forvandlet til tyr, og om skønne Europa som tyren svømmer til Kreta. I denne udgave står Europa florlet og skøn på ryggen af tyren, som til gengæld udstråler prustende styrke og fremdrift.

Også Crawfords ´Sfinxens kys´ skal fremhæves for den poetiske fremtoning i det alvorlige tema, hvor mennesket, også her dualistisk´, enten forgår eller spiller med hovedfiguren i dens forsøg på at (tja) realisere sig selv.

Kim Kartholm. Foto: Peter Madsen

Fra den tyske afdeling skal bl.a. fotokunstneren Rosemarie Berger fremhæves for sine digitalt bearbejdede fotostater. Jeg har i Berlin set lignende bearbejdede værker, og det med at arbejde med fladen kan de altså dernede. Grønmelerede husfacader og spejleffekter sender ´spøgelses-musik´ ud i rummet, fuldendt og understøttet af velafbalancerede farvevalg tæt på oliekridt.

Tyske Antonia Nork-Pfafff arbejder med farver og strukturer, så rum dannes i forskellige lag, og dybde og klang dannes i skilderierne. Smukke er de.

Knud Lam. Foto: Peter Madsen

Lidt gammeldags (på en god måde) og lys er Kim Kartholm, hvis olier viser i retning af det illustrative fra 50-erne. Lyse og venlige farver holder motiverne sommerfriske og imødekommende, ligesom barndommens ferier erindres. Præcist og skarpt optegnede er motiverne her.

Lene Sandvang arbejder i flower power afdelingen med befriende tekster over billedfladen på de skønne farveudladninger, sågar med kalligrafiske beskeder indbygget. Bestemt ikke kedeligt.

Små bronzer af tyske Bettina Kohlen i form af sportsudøvende figurer (opfattes symbolsk), er poesi på højt plan. Alle er de ´spændt op´ i redskaber af forskellig art, og alle kan de siges at udtrykke tilstande i et livsforløb. Intelligent og stærk kunst.

Gert Brasque. Foto: Peter Madsen

Gert Brasques små masker ´Anonymous ! og !!´ er sat ind i skjortekraver hvor de tvivlende på tilværelsen ligesom gemmer sig i de tilsnørede kraver. Enkelt og ganske smukt.

Også en surrealistisk opstilling fra hans hånd med et meget lille, fungerende fjernsyn, der viser det virkelige liv, er både morsom og tragisk på samme tid. Hverdagsrepetitioner til det groteske.

Knud Lams to billeder ´Detaljer fra Babelstårnet´ indeholder en barnlig glæde, og der arbejdes seriøst med den bibelske fortælling i de nærmest freskoagtige motiver.

Rosemarie Berger. Foto: Peter Madsen

Grafikeren Andreas Nemo har skabt syv små meget skønne værker under titlen ´Scener fra ægteskabet´. En Rembrandtsk udstråling fortæller om alvor og skæbne i de små mesterværker.

Dette for at nævne nogle af den friske udstillings kunstnere, som for det meste gør sig godt i det kølige rum i Helligåndshuset. Som nævnt er det en broget samling af kunstnere, som godt kunne gå hen og snuble over hinanden i deres forskelligheder. Men jeg tror at det yderst højloftede rum skaber den luft omkring værkerne, som nærmest bærer hvert enkelt af dem solistisk frem til beskueren, så følelsen af ´farve- og stil-frikassé´ udebliver.

I det store og hele er udstillingen absolut et besøg værd.

Udstillingen “Dialoger” vises frem til den 12. februar 2017.