skip to Main Content

Pause fra Virkeligheden

Temaudstilling om fantasi, magi og eventyr på Frederikshavn Kunstmuseum

Grethe Hagensen, KunstAvisen 02/2014

Det er dejligt, at Frederikshavn Kunstmuseum starter det nye år op med en særdeles seværdig og spændende udstilling. En udstilling fuld af humor, befolket med sære væsener og universer, som går rent ind og appellerer til vores fantasi og det indre legebarn.

Men på den anden side… har de fire vidt forskellige kunstnere, alle med tilknytning til Ålborg Kunstpavillon, kaldt deres udstilling. Claus Brusen, Peter Vilhelm Nielsen, Tegner Bruno og Ole Flyv har inviteret Helle Rask Crawford med som gæst, og det er en rigtig god idé.
HRC, som er billedhugger med mange udstillinger bag sig, bidrager nemlig med fine, sanseliige bronzeskulpturer. Man fornemmer kunstnerens glæde ved at bearbejde ler og bronze. Figurerne, som både kan være naturalistiske og direkte pågående, er også fabulerende med humoristiske elementer. De er skønne, stoflige og udtryksfulde.