skip to Main Content

Skulpturfest på nationalmuseets Brede Værk 27/1/2019

 Sculpture Network inviterer til Start’19, den årlige internationale fejring af tredimensionel kunst. 

Igen i år arrangerer billedhuggerne Helle Rask Crawford og Malene Bjelke Start’19. Denne gang i samarbejde med på Nationalmuseets Skulpturværksted og Dansk Billedhuggersamfund.

Søndag, 27. Januar 2019, fra kl. 11.00

Skulpturværkstedet på Nationalmuseet

Brede Værk

I.C. Modewegs vej 40

2800 Kongens Lyngby

Den 27. januar fejres tre-dimensionel kunst samtidigt op mod 100 forskellige steder over hele verden. Sculpture Network, som er baseret i Tyskland koordinerer dagen

Der er åbne døre i kunstneres værksteder, på gallerier, på museer, på kunstakademier og i støberier

Denne dag kan man komme på et sjældent besøg i Skulpturværkstedet på Nationalmuseet, Brede Værk ved Mølleåen.

Skulpturværkstedet restaurerer større skulpturer og andre genstande i metal fra kulturhistorien i Danmark og i udlandet. På værkstedet er der således altid mange spændende ting at se på. Historiske genstande renses, renoveres, repareres, patineres og gives nyt liv. https://natmus.dk/salg-og-ydelser/konservering-og-restaurering/metal/

Nationalmuseets konservator, Michel Malfilâtre viser rundt og fortæller om værkstedets arbejde og de kulturskatte, der lige nu konserveres. Nationalmuseets fotograf Jenny Sundby dokumenterer dagens begivenhed.

I de rummelige værksteder udstilles på denne dag nutidige skulpturer i samarbejde med bl.a. Dansk Billedhuggersamfund. De udstillende billedhuggere vil fortælle lidt om deres værker.

I dagens anledning er der tændt op i essen og man kan se og prøve smedning i jern.

Årets mange værtssteder forbindes af en online instagram foto-væg, hvor der under arrangementet uploades billeder fra de forskellige arrangementer rundt omkring i verden, så man kan følge med i realtid.

Sculpture Network er en non-profit organisation med base i Tyskland. Netværket arbejder for at støtte og udbrede forståelse for skulptur. Hvert år siden 2010, har professionelle billedhuggere, kunstinteresserede, kuratorer, kritikere, samlere, gallerister og arkitekter, der er fascinerede af 3-dimensionel kunst mødtes på samme dag forskellige steder i verden i skulpturens navn.