skip to Main Content

Nash og Crawford i Tisvilde, 28/7-27/8 2018

Tekst af
Journalist og forfatter Poul Arnedal
 
Det er to af Gribskovs mest anerkendte og populære kunstnere, Galleri Elander i Tisvildeleje slår dørene op til, når der er fernisering den 28. juli.
Maleren Carsten Nash er barnefødt i Tisvilde, hvor faderen Jørgen Nash, boede og arbejde frem til slutningen af 1950’erne. Og Carsten Nash er netop vendt hjem til sin atelierbolig i Tibirke fra sit vintereksil i Sydfrankrig medbringende et par håndfulde helt nye malerier, han har arbejdet på gennem vinteren og foråret. Bl.a. har han malet sin fars ged hjemme fra Tibirke Lunde, hvor den havde for vane at gå rundt på bordene.
Billedhuggeren Helle Rask Crawford, der bor og arbejder i sit atelier i Saltrup har gennem det seneste år deltaget i udstillinger med sine bronzeskulpturer over det meste af Europa. Blandt de skulpturer, hun har med på udstillingen i Galleri Elander, er bl.a en helt ny 25 cm høj satirisk udgave af præsident Trump i færd med sin yndlingsbeskæftigelse, nemlig at spille golf, hvilket han ikke er særlig god til, og hans golfbold er en jordklode.
Det bliver en udstilling med både humor, satire og poesi.
Der er fernisering den 28. juli kl 12.00 Galleri Elander.  House of Books and modern Art på Banevej 2 i Tisvildeleje.